|
|
| |
|
Teodicé-problemet - ondskabens og lidelsens problem
Det nok mest anvendte argument imod Guds eksistens er problemet med ondskabens og lidelsens eksistens. Hvorledes kan en god og almægtig Gud tillade al den ondskab og lidelser, som vi mennesker kender alt for godt til? Eksistensen af ondskab og lidelse er således mange menneskers hovedargument for ikke at tro på nogen Gud.
Den græske filosof Epikur, som levede i årene 341-270 f.Kr., kom med følgende formulering af problemet, hvilket siden hen er blevet lidt af en klassiker: ,,Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke, eller han kan, men vil ikke, eller han hverken vil eller kan, eller han både vil og kan. Hvis han vil, men ikke kan, er han svag, og det kan man ikke regne med hos Gud. Hvis han kan, men ikke vil, er han ond, - hvilket er lige så fremmed for Gud. Hvis han hverken kan eller vil, er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Hvis han både vil og kan, hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud, hvor kommer det onde da fra, og hvorfor afskaffer han det ikke?”[1]
Mennesker har igennem lange tider grublet over denne problematik, og et forsøg på at forklare hvorledes Gud kan tillade ondskab og lidelse kaldes en teodicé, hvilket kommer fra det græske ”theos” som betyder Gud og ”dike” som betyder retfærdighed.
For nogle troende menneskers vedkommende, har deres grublen over sagen ligefrem ført til et farvel til Gudstroen. Dette gælder f.eks. den velkendte forhenværende kristne evangelist Charles Templeton. Templeton stod en gang på listen over ”Guds bedste redskaber” ved National Association of Evangelicals, men problemet med ondskab og lidelser i verden var en af årsagerne til, at han til sidst havarerede i troen. Charles Templeton skriver bl.a. følgende: ,,Hvorfor er det sådan, at Guds storslåede design kræver skabninger med tænder designet til at knuse rygrade eller sønderrive kød, kløer formet til at gribe og flå, gift til at lamme, munde til at suge blod, bugte til at sammenpresse og kvæle - til og med kæber der kan udvides, således at byttet kan blive slugt helt og i live?”[2] Og Templeton spørger ,,Hvorledes kunne en kærlighedsfuld og almægtig Gud skabe sådanne afskyeligheder, som vi har taget i betragtning?”[3]
Også for Charles Darwins vedkommende, der startede som en kristen troende mand og endte som agnostiker[A], var teodicé-problemet en af de faktorer, som gjorde, at han mistede troen på Gud. Her kan vi passende citere et par linjer af Darwin: ,,Et væsen med en sådan magt og kundskab som en gud må have for at kunne skabe universet, er for vores begrænsede fatteevner almægtig og alvidende, og vores fornuft rejser sig mod den tanke, at hans godhed ikke skulle være uendelig.”[4] Endvidere skrev Darwin: ,,Jeg kan ikke overbevise mig selv om, at en godgørende og almægtig Gud med forsæt ville have skabt ichneumonidaen[B] med den klare intention, at de skulle ernære sig føde indeni larvernes levende kroppe, eller at en kat skulle lege med mus.”[5]
Filosofiens begrænsede dømmekraft
Et af de forhold man bør være opmærksom på, når det hævdes, at en god og almægtig Gud ikke burde kunne tillade død og lidelser at eksistere er, at argumentet er filosofisk af natur. Det er ganske enkelt ren spekulation af hævde, at Gud ikke af nogen årsag skulle kunne tillade ondskab og lidelser at eksistere. For nogen kan argumentet umiddelbart forekomme meget overbevisende og logisk set udfra en menneskelig fornuft, men det er vigtigt at være opmærksom på, i hvor høj grad den menneskelige fornuft overhovedet i sig selv formår at føre til erkendelse af virkelighed. Sagen er faktisk den, at der slet ingen garanti findes for, at virkeligheden er indrettet således, som den ifølge menneskets fornuft burde være.
For at uddybe denne sag, vil det være særdeles lærerigt, at tage historiens filosoffer i betragtning. I tiden før den moderne videnskabs opståen, havde man fra grækerne en stærkt rationalistisk præget tænkning, hvor man mente, at det først og fremmest var menneskets fornuft, som udgjorde vejen til erkendelse af virkeligheden. Fra et stærkt rationalistisk syn, gik man dog siden hen over til den rationelle empirisme, hvor tanken er den, at erkendelse af sandhed primært sker igennem observationer og erfaring og ikke igennem fornuftens tænkning; (dette anses i øvrigt at have udgjort et vigtigt skridt for udviklingen af den moderne videnskabelige metode, hvor observationer og erfaring netop tillægges stor betydning). Efterhånden som man således lærte at prioritere observationer og erfaring i sin søgen efter viden om virkeligheden, skulle mange af de virkelighedsopfattelser man havde, som var baseret på fornuftstænkningen, faktisk vise sig at havarere.
Et eksempel på en fejlagtig opfattelse mennesket har haft, og som udelukkende har haft sit fundament i filosofiske fornuftsmæssige spekulationer, er opfattelsen af at alle himmellegemer bevæger sig i cirkulære baner rundt om jorden. Dette var en opfattelse, som man havde fra de græske filosoffer, og den tidligere forsker i atomfysik Krister Renard skriver vedr. dette: ,,Dette verdensbillede havde sin oprindelse i den græske filosofi… Grunden for dette paradigme var ikke observationer men spekulationer. For grækerne, som var dygtige matematikere, udgjorde cirklen den perfekte kurve. Eftersom alt ude i himmelrummet ansås for værende perfekt, så måtte himmellegemerne ganske enkelt bevæge sig efter cirkler. At lige netop jorden var universets centrum motiveredes udfra lignende filosofiske ræsonnementer.”[6] Men efterhånden som man lærte, at foretage mere grundige og præcise observationer af himmellegemer samt at prioritere sådanne observationers betydning for erkendelse af virkelighed, erkendte man langt om længe, at disse filosofisk baserede opfattelser af universets indretning ganske enkelt ikke var overensstemmende med virkeligheden. For det første så roterer alle himmellegemer ikke rundt om jorden, og for det næste så følger planeterne ellipsebaner og ikke cirkulære baner. Så hvad der for de store græske filosoffers fornuft syntes at være særdeles indlysende, viste observationer dog senere den totale fejlagtighed af.
Et andet område, hvor den menneskelige fornuft har vist sig at have vanskelligt ved at kapere faktiske observationer, er indenfor intet mindre end atomfysikken. Her kan vi f.eks. bringe et par citater fra universitetslærebogen i fysik ”Den moderna fysikens grunder” skrevet af den tidligere forsker i atomfysik Krister Renard. Efter at have gennemgået et eksperiment, hvor en elektron som skydes igennem en skærm, viser sig at passere igennem skærmen to forskellige steder samtidig, skriver Krister Renard bl.a. at ,,Det er åbenlyst at den atomare virkelighed ofte opfører sig på en måde, som slet ikke stemmer overens med vores hverdagserfaring eller vores sunde fornuft.”[7] Og generelt om kvantemekanikken[C], skriver Krister Renard at ,,Uanset hvor åbne vi som individer er for nye tanker og indtryk, så er det meget svært at fornuftsmæssigt acceptere mange af kvantemekanikkens konsekvenser, selv om vi eventuelt kan ”forstå” dem på et abstrakt, matematisk plan.”[8]
Også den store fysiker Niels Bohr, der betragtes som en af naturvidenskabens største personligheder, kan med fordel citeres her, for hvad angår forholdet mellem fornuft og resultaterne indenfor forskningen i fysik: ,,Den som ikke bliver forbavset og oprørt over kvantemekanikkens paradoksale resultat har ikke forstået kvantemekanikken.”[9]
Og hertil er der jo så blot at sige følgende: Den, som udfra fornuftens forhold til ondskab og lidelser med sikkerhed udleder, at Gud umuligt kan eksistere, må vel egentlig også udlede, at store atomfysikere som Niels Bohr umuligt kan have beskæftiget sig med virkeligheden.
Nu er det vanskelligt som sådan at observere Gud - eller manglen på samme - og sådan vil det nok fortsat forholde sig. Det er med andre ord vanskelligt for os at teste Guds eksistens empirisk. Men vedrørende det filosofiske argument imod Hans eksistens står spørgsmålet dog: Hvorledes kan man garantere, at blot fordi et argument synes at være godt, set udfra den menneskelige fornuft, at så er det også udtryk for den absolutte sandhed? Efter at have taget filosofien i betragtning i et historisk-videnskabeligt perspektiv, hvor observationer netop gentagne gange har givet fornuftsmæssige ræsonnementer dødsstødet, så lader svaret til at være ganske entydigt: Der findes ingen garanti for dette. Som den kendte franske videnskabsmand Blaise Pascal - manden der bidrog til læren om lufttryk og gassers tryk - så fint har udtrykt det: ,,Fornuftens sidste skridt består i at erkende, hvor uendelig meget der findes, som ligger udenfor dets rækkevidde.”[10]
Og skal vi så ikke lige tage Albert Einstein med også, som gav følgende definition på, hvad sund fornuft er: ,,Den samling forudfattede meninger som man har skaffet sig allerede i 18-årsalderen.”[11]
Ondskabens problem - et paradoks for ateisten
Noget af det som man i allerhøjeste grad bør gøre sig klart, ved reflektering over ondskabens og lidelsens problem er, at det er et spørgsmål om moral. At henvise til, at en god Gud ikke burde gøre så´n og så´n, er at løfte sin moralske pegefinger, og her render ateisten - for at sige det uden overdrivelse - panden direkte imod en meget massiv mur. For hvorledes er det nu det forholder sig med moral i det ateistiske univers?
For den, som ikke har tænkt det ateistiske syn til bunds, kan det, som i det følgende vil blive behandlet, virke nyt, men vi skal her gennemgå hvad begrebet ”moral” betyder for en ”rettroende” ateist, og hvilken betydning det har for lidelsens og ondskabens problem.
Det korte af det lange er, at i ateistens verden eksisterer der dybest set ingen egentlig moral. Moral er et relativt og subjektivt begreb - ”godt” og ”ondt” er relative og subjektive begreber. Begreberne har ingen objektive absolutte værdier. Menneskers opfattelse af, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, er et resultat af kemiske processer i hjernen, og disse forløber som de gør, eftersom det gavnede menneskets evolution - det er blevet til ved en planløs tilfældig udvikling fra en præbiotisk ursuppe uden formål og mening. Hjernens egenskaber er erhvervet, eftersom det på nogen måde må have gavnet homo sapiens i sin kamp for overlevelse og slægtens videreførelse. Moralsk bevidsthed, følelse af empati, samvittighed osv., er blot tilfældigt opståede mekanismer. Menneskets opfattelse af rigtigt og forkert, af godt og ondt, ville have været en helt anden, såfremt det måtte have været til større gavn for dets evne at videreføre sine gener, hvilket i princippet kunne have været tilfældet, dersom mennesket blot var opstået i et andet miljø og under helt andre omstændigheder og forhold - f.eks. på en anden planet eller måske bare på et helt andet tidspunkt.
For at illustrere dette ateistiske syn på menneskets moralske instinkt, kan vi med fordel citere Professor Michael Ruse, som er videnskabsfilosof og ateist: ,,Den moderne evolutionists standpunkt er, at mennesker har en bevidsthed om moral, fordi en sådan bevidsthed er af biologisk værdi. Moral er en biologisk tilpasning ikke mindre end hænder, fødder og tænder er det. Betragtet som et rationelt retfærdigt sæt af fordringer om noget objektivt, er etik illusorisk. Jeg sætter pris på, når nogen siger ”elsk din næste som dig selv”, de tror de refererer til noget over og hinsides dem selv. Ikke desto mindre er en sådan udtalelse sandelig uden fundament. Moral er kun en hjælp for overlevelse og reproduktion, …og enhver dybere mening er illusorisk.”[12]
Sagens natur forstår man, når man sammenligner mennesket med nogle af de andre levende væsener på vores planet. Vi kan f.eks. betragte isbjørnen et øjeblik. Hvis en isbjørnemoder ikke har tilstrækkelige mængder føde til at forsørge sine unger, er det faktisk normalt, at hun bare æder dem. Men hvad ville homo sapiens-mødre mon sige til sådan et adfærdsmønster?
De fleste mennesker ville finde det dybt utilbørligt at spise sine unger - selv under svær hungersnød. Men hvem har nu ret? Er det rigtigt at spise sine børn? I det ateistiske univers er svaret enkelt: Tjaa… for nogen er det rigtigt, for andre er det forkert. Rigtigt og forkert er jo relative begreber - der findes ingen endegyldig facitliste - der findes ingen egentlig standard for moral.
Ateisten Michael Ruse afslører også moralbegrebets relativitet indenfor ateismen i det følgende citat, hvor han kommenterer en indisk tradition med at lade enker brænde levende på deres afdøde mænds ligbål: ,,Sådan praksis er selvfølgelig fuldstændig fremmed i forhold til vestlig skik og moral. Vi mener faktisk, at enkeofring er fuldstændig umoralsk. Der er helt klart ikke noget specielt objektivt ved denne moral, …”[13]
Teisterne Ken Ham og Jonathan Sarfati udtrykker sig i øvrigt fint vedr. ateismens relative moralbegreb: ,,Og hvorfor skulle terroristangrebet som dræbte tusindvis af mennesker i New York være mere forfærdeligt end en frø der dræber tusindvis af fluer?”[14]
Som sagt - ateisten kan aldrig komme med et endeligt svar på et sådant spørgsmål. En sådan person kan blot henvise til, hvad vedkommendes hjerne tilfældigvis finder mest afskyvækkende. I princippet måtte nogen til og med kunne holde på, at begge dele var godt.
Også teisten William Lane Craig kan med fordel citeres her, som er professor i filosofi og i øvrigt har en doktorgrad i teologi, og som vedrørende ateisme og moral skriver følgende: ,,Eiseley[D] er chokeret over bødlerne fra Auschwitz[E] og Dachau[F]. Men hvis der ikke findes nogen Gud, så eksisterer der heller ingen moralsk standard til at fordømme sådanne handlinger.”[15]
Den som er hjemme i emnet vil være bekendt med, at en absolut og objektiv standard for moral til gengæld er noget som har sin plads i et teistisk univers. Såfremt Gud findes, ja så findes der en absolut og objektiv standard for moral - nemlig den som Skaberen har sat. Og nu nærmer vi os sagens pointe: I og med at ateisten i sit forsøg på at modargumentere Guds eksistens henviser til ”problemet med ondskaben i vores verden”, ja så er vedkommende jo sådan set allerede i færd med at forholde sig til moral som noget der har objektiv og absolut værdi. Ellers ville ondskaben jo som sådan ikke være et generelt problem. Men de fleste ateister kan pudsigt nok skrive under på, at vi trods alt har et generelt problem med ondskaben i verden. Og her kommer vi så til sagen: For dersom en person på den ene side holder på, at ondskab virkelig findes i verden, og på den anden side forsøger at modargumentere Guds eksistens ved at henviser til denne ondskab, så er vedkommende faktisk ude i en direkte selvmodsigelse! Det svarer til at udlede, at Gud ikke eksisterer, eftersom han jo findes.
Vi kan afslutningsvis atter citere Professor William Lane Craig, som hævder følgende: ,,Faktum er, at ingen filosof nogensinde har været i stand til at konstruere et solidt modbevis af Guds eksistens.”[16]
[A] En person som ikke mener, at det er til at vide, hvorvidt Gud eksisterer eller ej.
[B] Ichneumonidae er en familie som hører under snyltehvepsene; dvs. en parasit. Snyltehvepse er karakteriseret ved, at deres larver lever af at fortære andre leddyr, primært insekter, men også f.eks. edderkopper. Dette sker ved, at snyltehvepsen lægger sine æg i andre insekter, hvorefter de fremkomne larver æder disse op indefra, og således slår dem langsomt ihjel.
[C] Kvantemekanikken er en gren af fysikken, som sammen med den klassiske fysik og relativitetsteorien udgør grundlaget for fysikkens naturbeskrivelse.
[D] Loren Eiseley er forfatter af ”The cosmic orphan” i ”Encyclopaedia Britannica” 15. udgave.
[E] Auschwitz er det tyske navn for den polske by, hvori den største og mest berygtede af nazisterne koncentrationslejre oprettedes under anden verdenskrig. I Auschwitz menes ca. 1 million jøder at være blevet myrdet samt ca. 150.000 andre mennesker.
[F] Dachau er navnet på en koncentrationslejr, som tyskerne i 1933 lod oprette i udkanten af den tyske by Dachau. Denne lejr var hovedlejr for 125 mindre lejre og aflæggere. I alt sad 206.000 mennesker fanget der, og mindst 32.000 blev myrdet.
[1] Kirsten Andersen: ”Bøj dig for Satan!” s. 28
[2] Charles Templeton: ”Farewell to God”, s. 198-199, som citeret i ”Why is there death and suffering?” af Ken Ham og Jonathan Sarfati. Sidstnævnte er at finde på internettet:
http://www.answersingenesis.org/docs2002/death_suffering.asp
[3] Charles Templeton: ”Farewell to God”, s. 201, som citeret i ”Why is there death and suffering?” af Ken Ham og Jonathan Sarfati. Sidstnævnte er at finde på internettet:
http://www.answersingenesis.org/docs2002/death_suffering.asp
[4] Stefan Nordström: ”Charles Darwin - Hädare eller hedersman?” s. 45
[5] Charles Darwin i et brev til Harvard professoren Asa Gray, 22. maj 1860, som citeret i ”The Young Earth” af John D. Morris, s. 131
[6] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Vetenskap och tro”, ”Vad är vetenskap? Några olika försök till definition”
[7] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 139
[8] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 135
[9] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 327
[10] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 325
[11] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 135
[12] Michael Ruse: ”Evolutionary Theory and Christian Ethics” i ”The Darwinian Paradigm” s. 262-269, som citeret i ”The Craig-Nielsen Debate: God, Morality and Evil”. Sidstnævnte er at finde på internettet:
http://www.leaderu.com/offices/billcraig/docs/craig-nielsen1.html
[13] Michael Ruse: ”Evolutionary Theory and Christian Ethics” i ”The Darwinian Paradigm” s. 262-269, som citeret i ”The Craig-Nielsen Debate: God, Morality and Evil”. Sidstnævnte er at finde på internettet:
http://www.leaderu.com/offices/billcraig/docs/craig-nielsen1.html
[14] Ken Ham og Jonathan Sarfati: ”Why is there death and suffering?”. Teksten er at finde på internettet:
http://www.answersingenesis.org/docs2002/death_suffering.asp
[15] William Lane Craig: ”The Son Rises” s. 15
[16] William Lane Craig: ”The Son Rises” s. 19
-----------------------------------------------------------------------
Kilder:
Kirsten Andersen: ”Bøj dig for Satan!”
Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder”
R. Hooykas: ”Religion and the Rise of Modern Science”
Stefan Nordström: ”Charles Darwin - Hädare eller hedersman?”
William Lane Craig: ”The Son Rises”
Gads Lille Leksikon
Den Store Danske Encyklopædi
Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Internet: Ken Ham og Jonathan Sarfati: ”Why is there death and suffering?”:
http://www.answersingenesis.org/docs2002/death_suffering.asp
Internet: ”The Craig-Nielsen Debate: God, Morality and Evil”:
http://www.leaderu.com/offices/billcraig/docs/craig-nielsen1.html
|
|
|
|
